20240530 Headieone Frankfieber 5112 Final16x9

Headie OneUK

LØRDAG 6. JULI

Londons ubestride drill-stjerne bringer rammer Roskilde i topform

  • Lørdag 6. juli
    20.15, Arena

Blot få dage efter udgivelsen af sit andet album, The Last One, lander den britiske rapper Headie One på Roskilde Festival, bevæbnet til tænderne med uset høje ambitioner, selvbiografiske tekster og banebrydende beats.

Med sine 20 numre og et utal af stjernespækkede samarbejdspartnere er The Last One et hudløst ærligt epos, der både markerer afslutningen på ét kapitel og begyndelsen på et nyt for Headie One, hvis rejse til toppen af britisk rap har været fyldt med udfordringer. 

The Last One udforsker den Tottenham-fødte Headie One temaer som forløsning og modstandsdygtighed, mens han reflekterer over sin opvækst i et af Londons hårdeste områder, der blandt andet har budt på fængselstid og intent pres. Det er historier, der vækker genlyd iblandt mange i lokalsamfundet, og som giver et nuanceret indblik i hans rejse. 

Siden udgivelsen af hans kritikerroste debutalbum, Edna (2020), har Headie One skrevet mere end 100 sange, ansporet af en utvetydig ambition om at nedbryde genrekonventioner og nå ud til et globalt publikum uden nogensinde at miste forbindelsen til sine rødder. 

Gør dig klar til at opleve en enestående kunstner i absolut topform, masser af distinkt London-attitude og universel appeal, når Headie One indtager Arena på Roskilde Festival!