L1na

L1NASE

TIRSDAG 1. JULI

Innovativt powerhouse leverer svensk hiphop i særklasse

  • Tirsdag 1. juli

Roskilde Festival byder velkommen til en af de stærkeste navne i Sverige, når den albumaktuelle rapper L1NA indtager scenen.  

Siden hun ankom til musikscenen med debutsinglen “Bekväm” i 2019, har L1NA opbygget et stærkt ry som en af de mest originale stemmer i ny svensk hiphop. Af samme grund har forventningerne til et debutalbum været store, men L1NA har insisteret på at tage sig tid til at udvikle sin kunstneriske vision.  

I slutningen af 2024 udkom så debutalbummet TNT, der til fulde indfrier de tårnhøje forventninger. Sangene er lige så eksplosive, som titlen antyder, og L1NA fordeler forsigtigt de lyriske sprængstoffer på tværs af et alsidigt album. Som en kamæleon bevæger L1NA sig mellem mange genrer og stillejer med en stemme, der vrider sig imponerende gennem det omskiftelige landskab med rytmisk puls og uforudsigelige flows.  

L1NA er dedikeret til at forme et personligt kunstværk med hiphoppens værktøjer frem for at jagte trends. Hendes kunstneriske kompromisløse tilgang og eksperimenterende stil gør hende også til et powerhouse på scenen, der konstant holder publikums opmærksomhed fanget og energien kørende med et vitalt show, som vi ser frem til at opleve til sommer.  

Relaterede kunstnere