Frivillige til Glorias byggehold

SPROGKRAV: Dansk eller engelsk

ALDERSKRAV: Min. 18 år

INDSATS: +100 timer (månederne op til festivalen) 

KONTAKT: chris.kargaard@roskilde-festival.dk

OM OPGAVEN

Vi søger frivillige medskabere, som vil være med i dagene op til og efter musikken. Det drejer sig om en række forskellige opgaver, som f.eks.:

  • Hjælpe med at bygge og nedtage scenen
  • Opbygning af scenegulv/tribuner
  • Mørklægning af scenerummet
  • Beklædning af scenerummet med molton
  • Kørsel med lifte og andre maskiner
  • Hjælpe ved opsætning/nedtagning af lyd/lys
  • Opgaver i højden
  • Tømreropgaver
  • Maleropgaver


Det er fysiske opgaver, og du er aktiv det meste af tiden, så man sover godt om natten. Det kan være lange dage, for scenen skal jo være klar til tiden, og vi fortsætter til vi er færdige (indenfor rimelighedens grænser).

Byggeholdet er i gang fra torsdag den 26. juni (eftermiddag) - 2. juli (formiddag), samt 6.-7. juli til nedtagning.

OM DIG

Du behøver ikke være håndværker eller stor og stærk, for vi har mange forskellige opgaver, men du skal kunne holde til en aktiv fysisk indsats og lange dage, og så skal du ikke være bange for at tage fat. Hvis du har håndværkserfaring og/eller er vant til at køre større maskiner er det selvfølgeligt velkomment.

TILGÆNGELIGE RAMMER

Vores team tilbyder følgende:

  • Vi tilbyder opgaver uden behov for at skulle læse eller skrive.
  • Vi tilbyder mulighed for, at du kan blive ringet op, hvis du har spørgsmål om frivilligrollen før festivalen. Send dit telefonnummer til os i en mail.
  • Vi tilbyder opgaver med begrænset kontakt til festivaldeltagerne.

HVEM ER VI? 

Som en del af byggeholdet er der et fedt sammenhold, masser af hygge og fester og du kommer til at være på Glorias hold i den årlige dyst mod de andre scener. Du har fri under musikdagene, men er altid velkommen på bagsceneområdet, hvor vi tit mødes og følges ud til koncerter. Som frivillig på Gloria bliver du inviteret med til vores åbningsfest med masser af traditioner, og der er i det hele taget et godt Gloria-sammenhold og en god stemning på scenen. 

VIL DU VÆRE EN DEL AF HOLDET?

Skriv lidt om dig selv og dine erfaringer til byggelederassistent Chris på chris.kargaard@roskilde-festival.dk, så vender han tilbage til dig hurtigst muligt