Frivillige til pantbod

SPROGKRAV: Engelsk

ALDERSKRAV: Min. 18 år

INDSATS: +32 timer

KONTAKT: rgn@dr.dk

OM OPGAVEN OG HVAD DU BLIVER EN DEL AF

Vi er en fodboldklub fra Valby som tager imod pant som andre har samlet. Panten sorterer vi herefter i diverse kategorier, så vi får afleveret det på en miljøvenlig måde. Det kan godt være en beskidt opgave, men vi bestræber os hele tiden på at alle har det godt og får en god oplevelse.

Som frivillig hos os har du to vagter før musikken og to vagter under musikken, men vi plejer at være ret gode til at planlægge vagterne således, at I kan se de koncerter I gerne vil:).

Vi har et rigtig godt bagområde hvor vores frivillige har mulighed for at holde pauser og slappe af sammen. Vi sørger for mad og drikke på vagterne.

Vi håber I sammen med os vil tage del i dette fantastiske team og samtidig gøre noget godt for miljøet.

TILGÆNGELIGE RAMMER

Vores team tilbyder følgende:

  • Der er mulighed for adgang til vores område for kørestolebrugere, eller andre med nedsat mobilitet.
  • Vi tilbyder opgaver der kan løses ved nedsat hørelse.
  • Vi tilbyder opgaver uden behov for at tale.
  • Vi tilbyder opgaver uden behov for at skulle læse eller skrive.
  • Vi tilbyder opgaver med begrænset kontakt til festivaldeltagerne.

HVEM ER VI? 

Vi er en fodboldklub der hedder Fremad Valby, og din frivillig-indsats i vores pantbod  er med til at kunne gøre dagligdagen bedre for vores mange medlemmer.

Vi synes selv, at vi har en fed bod med en masse gode mennesker. Hvis du er klar på at give den en skalle, når du er på vagt, så vil du blive mødt af smil og godt humør, samt muligheden for at møde andre fantastiske mennesker.

VIL DU VÆRE EN DEL AF HOLDET?

Vi håber meget du vil være en del af vores team og glæder os til at høre fra dig.
Du kan skrive til René Nielsen på rgn@dr.dk eller 28543918. Vi bestræber os på at svare indenfor 24 timer. 

Skulle der være spørgsmål er du meget velkommen til at skrive eller ringe.

Det er muligt at tilmelde sig sammen med venner, så skal I bare gøre os opmærksom på det, så vi kan sætte jer på samme vagter:)