Frivillige til Agora Bar

SPROGKRAV: Dansk eller engelsk

ALDERSKRAV: Min. 18 år

INDSATS: +32 timer

KONTAKT: christian.vangsgaard@roskilde-festival.dk 

OM OPGAVEN

Vi leder efter både barstaff og nattevagter, der vil være med til at skabe magi før og efter musikken spiller.

Barstaff
Som en del af vores barteam er du med til at give festivalens gæster en oplevelse, de aldrig glemmer. Du mixer cocktails, sender god energi over disken og skaber en stemning, hvor alle har lyst til at hænge ud.

Erfaring bag baren? Ikke nødvendigt. Det vigtigste er dit gode humør og din lyst til at være med til at skabe den fedeste vibe!

Nattevagt
Som nattevagt er du med til at sikre, at baren er klar til næste dag. Du er på vagt sammen med én anden frivillig og har ansvar for oprydning, opvask, varemodtagelse og let rengøring. Derudover holder I opsyn med området og sørger for, at barens lager og udstyr er, hvor det skal være.

Vagterne ligger om natten i perioden lørdag d. 28. juni til og med lørdag d. 5. juli, og du har kun 3 vagter i alt. Det er en vigtig opgave, hvor vi har brug for dig, der kan tage ansvar og trives med at arbejde, mens resten af festivalen sover.

OM DIG

Vi leder efter glade, servicemindede og optimistiske mennesker, der elsker fællesskab og festivalstemning. Det vigtigste for os er, at du har lyst til at være med – og at du møder op med et smil, uanset om du skal shake drinks eller vaske glas.

Vil du arbejde med en ven? Intet problem – bare nævn det i din ansøgning, så prøver vi at matche jer på vagtplanen.

TILGÆNGELIGE RAMMER

Vores team tilbyder følgende:

  • Vi tilbyder mulighed for, at du kan blive ringet op, hvis du har spørgsmål om frivilligrollen før festivalen. Send dit telefonnummer til os i en mail.
  • Vi tilbyder grundig og tålmodig vejledning til du føler dig tilpas i opgaven.

HVEM ER VI? 

Agora Bar overtager Gringo Bars gamle plads – lige overfor EOS – og vi er her for at skabe the place to be på Roskilde 2025. Vi er et hold af erfarne festivalfolk, der elsker Roskilde, og som ved, hvordan man bygger en fest fra bunden. Vores mission? At skabe det mest indbydende, festlige og fællesskabsdrevne cocktail-spot på hele festivalen.

.og når du ikke er på vagt, kan du slappe af i vores bagområde med en iskold drink. Vi lover god stemning, uforglemmelige oplevelser og et fællesskab, du ikke vil gå glip af!

VIL DU VÆRE EN DEL AF HOLDET?

Har du lyst til at blive en del af Roskildes nyeste cocktailbar, så skriv en mail til vores frivilligeansvarlig Christian Vangsgaard på christian.vangsgaard@roskilde-festival.dk og skriv et par linjer om dig selv - så får vi os en god snak om det hele. Vi forsøger at svare på alle mails indenfor et par dage!