Frivillige til Pimp din Dåsemad workshop

SPROGKRAV: Dansk

ALDERSKRAV: Min. 18 år

INDSATS: +32 timer

KONTAKT: MVIL@kp.dk

OM OPGAVEN OG HVAD DU BLIVER EN DEL AF

Pimp din Dåsemad er en mad- og formidlingsworkshop, hvor festivalgæster kan komme og få ”pimpet” deres kedelige dåsemad, samt få en snak om sund og bæredygtig mad - med hjælp fra dygtige og kreative Ernæring og sundhedsstuderende og -dimittender.

Som frivillig vil dine primære opgaver være at tage imod festivalgæster, og gennem kulinarisk og sundhedsfaglig madformidling, skabe glæde og fede madoplevelser, som efterlader deltagerne med ny inspiration, bedre madkundskaber og bredere viden. Der er stort fokus på fællesskabet og sammen at have det sjovt mens vi knokler for at formidle, inspirere og udbrede viden.

Hvad får du ud af at være med:

  • Professionsrelevant praksiserfaring med formidling og projektledelse.
  • En unik chance for at afholde workshop med dimittender og medstuderende fra Ernæring og Sundhedsuddannelsen (ESU) samt bruge dine ESU-fagkompetencer i praksis.
  • Et ”pimpet” CV med relevant erfaring fra nordens største festival og LinkedIn-anbefaling.
  • Fri i alle fire musikdage.

Hvad forventes af dig:

  • Du studerer Ernæring og Sundhed eller er uddannet Professionsbachelor i Ernæring og sundhed.
  • Deltagelse i en uddannelsesdag (4 timer en eftermiddag i maj, dato følger).
  • Planlægning/forberedelse (bestilling af varer, egenkontrol, vagtplan, pakning, transport, mm.).
  • Opsætning, afholdelse og nedpakning af workshop i festivalens warm-up dage
  • Godt humør, mad- og formidlingsglæde og lyst til ung-ung formidling.
  • Gode samarbejdsevner samt godt overblik.

HVEM ER VI? 

Vi kommer fra Ernæring og Sundhedsuddannelsen på Københavns Professionshøjskole og har siden 2018 været på Roskilde Festival med det formål at øge maddannelsen og viden om bæredygtige måltider hos unge mennesker.

VIL DU VÆRE EN DEL AF HOLDET?

Er du professionsbachelor i Ernæring og Sundhed eller studerer du Ernæring og Sundhed - og vil du gerne være med på det fedeste og mest lærerige projekt på Roskilde? Så send en mail til projektleder, Morten på MVIL@kp.dk hvor du vedhæfter din ansøgning om, hvorfor netop du kan være med til at gøre Pimp din Dåsemad 2026 til en succes (max. 1 side). Deadline 1. marts 2026.