OM OPGAVEN OG ROLLEN
IT-udviklingsgruppen søger lige nu nye udviklere frem mod næste års festival i 2026.
Du vil blive en del af et team af ligesindede IT-folk, hvor omgangsformen er fri, og hvor du i høj grad har medbestemmelse over egne opgaver.
Vi har et unikt fællesskab og bruger en del tid sammen gennem hele året. Vi mødes bl.a. seks weekender (fredag + lørdag) inden næste festival for at kode og hygge, da vi synes det er vigtigt, at opgaver og udvikling suppleres med sociale aktiviteter og et stærkt sammenhold. Vores udviklerweekender afholdes i Roskilde i festivalens lokaler.
Datoerne for udviklerweekender ligger som følger:
12-13 september 2025
14-15 november 2025
9-10 januar 2026
27-28 februar 2026
10-11 april 2026
6 juni 2026
OM DIG
- Det er en fordel, hvis du har kendskab til Roskilde Festival og eventuelt har erfaring som frivillig.
- Du har lyst til at involvere dig som frivillig ildsjæl hele året rundt (100+ timer).
- Du kan varetage opgaver selvstændigt og er opsøgende.
Du bedes i din ansøgning tilkendegive, i hvor høj grad du ønsker at beskæftige dig med følgende kodesprog / frameworks: (Slet ikke: 1, I begrænset omfang: 2, I nogen grad: 3, I høj grad: 4, I meget høj grad: 5)
• C#
• Java
• React
• Node.Js
• HTML & CSS
• Kubernetes
• UX Designer
Du bedes i din ansøgning tilkendegive, i hvor høj grad du har erfaring med følgende kodesprog / frameworks: (Slet ikke: 1, I begrænset omfang: 2, I nogen grad: 3, I høj grad: 4, I meget høj grad: 5)
• C#
• Java
• React
• Node.Js
• HTML & CSS
• Kubernetes
• UX Designer
HVEM ER VI?
Team IT-Udvikling udfører året rundt en række projekter. Teamet består af ca. 40 personer, primært IT-udviklere, der håndterer en bred vifte af IT-opgaver, og du vil derfor få erfaring med at håndtere store IT-systemer. Vi har fokus på at forbedre de eksisterende systemer, tænke nyt og levere de absolut bedste løsninger til gavn for hele Roskilde Festival.
VIL DU VÆRE EN DEL AF HOLDET?
Du kan forvente at høre fra os i starten af september 2025.
Send en kort motiveret ansøgning + CV til teamleder Kasper Holm, kasper.holm@roskilde-festival.dk senest fredag d. 15. august 2025.