Glæd dig til en unik koncertoplevelse, hvor musik og teater forenes i nye, uforudsigelige møder: Betty Nansen Teatret og Roskilde Festivals populære Iscenesat-format er tilbage!
5. april kan du opleve singer-songwriteren Angående Mig i Les Misérables' rå scenografi, hvor den anmelderroste popstemme vil udfolde sit ærlige, indsigtsfulde og konfronterende kampunivers.
Angående Mig Iscenesat
- Dato: 5. april klokken 21.30
- Billetpris for koncerten: 180 kroner inkl. gebyr
- Billetpris for drømme-workshop kl. 19: 50 kr. (info længere nede)
- Sted: Betty Nansen Teatret, Frederiksberg Allé 57, 1820 Frederiksberg C
Som den selvbestaltede "missing link mellem Gilli og Judith Butler" rummer Angående Mig et udtryk, der blander punkens konfrontatoriske vrede, singer/songwriterens reflekterende inderlighed, minimalistisk pop og beats inspireret af hiphoppen.
Angående Mig leverede en mesterlig optræden på Roskilde Festivals First Days-program i 2024, der gik lige i ansigtet, og hun er intet mindre end et perfekt match med opsætningen på Betty Nansen Teatrets scene. Der bliver kunstnerisk leder Elisa Kragerup, der instruerer den musikalske iscenesættelse.
Koncerten er den sjette i en række af iscenesatte koncerter skabt i samarbejde mellem Betty Nansen Teatret og Roskilde Festival. Tidligere har Bisse, Iris Gold, When Saints Go Machine, Konvent og senest First Hate optrådt til Iscenesat.

Som en del af særarrangementet kan du inden koncerten deltage i den ceremonielle drømme-workshop Synthesizing Utopias med billedkunstner Esben Holk i Betty Nansen Teatrets foyer.
I Esben Holks magiske og futuristiske univers forvandles foyeren til et fremtids-værksted, hvor det digitale og det fysiske transcenderer hinanden og gør alting muligt. Få antændt din forestillingsevne og vær med til at skabe en fælles utopi, hvor normer og fastfrosne identiteter sprænges i tusind pixels.
Workshoppen starter kl. 19 og koster 50 kroner (OBS: særskilt event). Der er et begrænset antal tilgængelige pladser.