Tegnsprogstolkning på Roskilde Festival 2024

Som noget nyt tegnsprogstolker vi i år to koncerter på Roskilde Festival

Hvert år deltager mange døve i Roskilde Festival. De nyder som alle andre at være en del af fællesskabet og festen sammen med kærester og venner. Det gælder også koncerterne. Selv om man som døv ikke får det fulde udbytte af musikken, kan man mærke rytmen og opleve scene-showet og stemningen foran scenen.  

I år tester vi tegnsprogstolkning til koncerterne med Greta (fredag kl. 12:00 på Gaia) og med Barbro (lørdag kl. 17:00 på Avalon). 

For både kunstnere og publikum er det vigtigt, at tegnsprogstolkningen ikke bliver et distraherende element til koncerterne, men indgår som en integreret del af showet. Derfor forbereder tolkene og kunstnerne sig sammen lang tid før koncerterne.    

Initiativet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen, med opbakning fra Danske Døves Landsforbund.


Tilbage til pressemateriale