16X9 01

Sol A. Wendel & Human Rights WatchDK/INT

MANDAG 1. JULI

ER VERDEN BLEVET ET BEDRE STED FOR KVINDER OG KØNSMINORITETER? VÆR MED, NÅR VI SÆTTER FOKUS PÅ RETTIGHEDER VERDEN OVER

  • Mandag 1. juli
    17.45, Flokkr

Journalist og dokumentarist Sol A. Wendel vil i samtale med Human Rights Watch kvinderettighedsekspert Sahar Fetrat gøre status over den nuværende globale situation for kvinder og kønsminoriteters rettigheder.

Samtalen mellem to af tidens betydningsfulde stemmer i debatten vil fokusere på fremskridt, udfordringer og tendenser inden for emner som samtykke, reproduktive rettigheder, seksuel vold, diskrimination, rettighedsarbejde og aktivisme. Samtalen foregår på engelsk.

Eventet har til formål at øge bevidstheden om verden omkring os og vores forståelse af rettigheder fra et internationalt perspektiv. Forhåbentlig bliver vi også inspireret til at forestille os, hvordan fremtiden kan se ud, og hvordan vi kommer dertil.

Sol A. Wendel er dansk journalist og dokumentarist, som senest har instrueret dokumentarfilmen "Trans Hero", der havde premiere på CPH:DOX i år. Sol er tidligere podcastvært på P3 og arbejder i dag på en podcastserie om børn og unge i det danske asylsystem.
 
Sahar Fetrat er feministisk aktivist og dokumentarist født i Afghanistan. Sahar er kvinderettighedsforsker hos Women’s Rights Division ved Human Rights Watch, og hendes arbejde omfatter feministisk dekoloniseringsteori- og praksis, affektteori, køn og kvinder i krig og konfliktzoner.

Human Rights Watch er en international uafhængig menneskerettighedsorganisation med omkring 550 ansatte fra mere end 70 forskellige lande. De efterforsker og rapporterer om menneskerettighedsovergreb, der finder sted i alle dele af verden.