NATURE 16X9

NATUREINT

Flere shows

Tag del i verdenshistorie, når NATURE for første gang indtager Roskilde Festival som anerkendt kunstner med en række performances på Platform-scenen.

  • Onsdag nat 3. juli*
    Nature – Transitions on Earth: Amazonia, 01.00, Platform
  • Torsdag nat 4. juli*
    Nature – Transitions on Earth: Scandinavia, 01.00, Platform
  • Torsdag 4. juli
    AySay & Nature, 13.30, Platform
  • Fredag nat 5. juli*
    Nature – Transitions on Earth: Amazonia, 01.00, Platform
  • Fredag 5. juli
    Allen Anjeh, Louis VI & Nature, 13.45, Platform

* Denne kunstner er en del af onsdag, torsdag, fredag-programmet. Show finder sted efter midnat.

4,6 milliarder år efter at have vist de første prøver på sin store musikalitet, er NATURE nu omsider anerkendt som en kunstner. Det betyder, at NATURE har komponistrettigheder og får royalties, når du streamer NATUREs musik.

Og det gør du muligvis allerede. NATURE har nemlig ikke bare samarbejdet med navne som David Bowie, Ellie Goulding og MØ – NATUREs betagende lyde har i årtier været en livgivende kilde til nogle af vor tids største kunstnere. Det er kun rimeligt, at NATURE langt om længe modtager denne anerkendelse.

At vi er nået hertil, kan vi takke en række organisationer for. Initiativet hedder Sounds Right og anføres af Museum for the United Nations – UN Live, der med anerkendelsen af NATURE som kunstner vil kunne inspirere millioner af mennesker rundt om kloden, lede til nye samtaler om naturens rolle og, ikke mindst, finansiere naturbevarelse verden over.

Oplev NATURE på Roskilde Festival

På årets Roskilde Festival skriver vi verdenshistorie. Det er nemlig første gang, at NATURE indgår som del af musikplakaten. På vores legesyge og eksperimenterende Platform-scene kan du opleve nogle af årets kunstnere optræde sammen med NATUREs lyde, optaget og kurateret af organisationerne VozTerra og The Listening Planet, der kæmper for mere naturbevaring.

Denne undersøgende musikalske improvisation bliver fulgt op af en samtale, hvor NATUREs gæster på scenen reflekterer over liveoplevelsen samt de kreative muligheder, som et holistisk og ligeværdigt samarbejde med NATURE åbner op for.

Onsdag, torsdag og fredag nat kan du desuden tage på en rejse igennem forskellige økosystemer og naturvidundere i Amazonas og de skandinaviske regioner. Her forvandles Platform til en sonisk oase, når NATURE udfolder al sin skønhed, bredde og kompleksitet foran dig.