Skt. Delarge

Skt. DelargeDK

TIRSDAG 1. JULI

Hårdtslående og intens blanding af rap, digital hardcore og punk

  • Tirsdag 1. juli

Skt. DeLarge er en sand original på den danske rap-scene og en kunstner, der siden 2020 har høstet roser for sin unikke stil, som blander alternativ hiphop, digital hardcore, støjflader og punkånd.

Musikken er ekspressiv og ofte voldsom med forvrængede synthlyde, brølende blastbeats og overprocesserede guitarer, men åbner op for en stor eftertænksomhed i lyrik, der blæser til angreb på toksisk maskulinitet, fremmedhad og kapitalisme. Med både vrede og sårbarhed blotter Skt. DeLarge en persona, der råber ad en ødelagt verden, han ved at han selv er med til at smadre.

Med den fremragende debut-EP Super Ego fra 2022 samt en række markante singler har Skt. DeLarge imponeret anmelderne. Musikkens punkede energi folder sig dog for alvor ud til hans liveshows, der rammer publikum med frådende vildskab.

Både de vilde koncerter og singler som “[De/Der] [De/Dem]”, der kæmper for LGBTQIA+-personers rettigheder, har skabt høje forventninger til Skt. DeLarges debutalbum, Ritualer Er Det Eneste Vi Har At Holde Om… Det udkommer heldigvis endelig til foråret, så man kan nå at varme behørigt op til den radikale musikers koncert på Roskilde Festival.

Relaterede kunstnere