Sutari

SutariPL

FREDAG 5. JULI

Progressiv folkemusik med legesyg nerve og smukke vuggeviser til naturen

  • Fredag 5. juli
    17.15, Gaia

Med gribende vokalharmonier, alternativ instrumentering og en nysgerrig tilgang til dybe traditione, gør den polske trio Sutari folkemusikkens fortællinger levende for et moderne publikum. 

Deres debutalbum, Wiano, udkom for 10 år siden og satte dem hurtigt på kortet som et af de mest interessante navne på den progressive folkemusikscene. Siden har de spillet på adskillige internationale festivaler og skabt sig et navn som en trio, der forener folkemusikkens akustiske nerve med moderne eksperimenter og en rituel magi, der fortryller publikum. 

Sutari bruger folkemusikken til at give det undertrykte stemme, både med en klart feministisk agenda og et opråb om at værne om den natur, som også mennesket har sine livgivende rødder i. Både feminismen og øko-kritikken står stærkt på deres seneste album, #LullabiesForTheWorld, hvor vuggevisens format bruges til at trøste, heale og styrke livgivende fællesskaber. 

Selvom det er tunger temaer, Sutari tager op, kan man dog også glæde sig til et band, der indtager scenen med udadvendt nerve, charme og en legesyg musikalsk tilgang, når de gæster Roskilde Festival.