Vi er i fuld sving med at samle de mange frivillighold, der skal skabe Roskilde Festival 2025. Og vi har en rolle til lige netop dig!
Som frivillig bliver du en del af et helt særligt fællesskab, der gør en forskel for andre. Du får fuld adgang til Roskilde Festival og vores mange fede frivilligområder med oplevelser og forkælelse kun for frivillige. Vi tager os godt af dig og sørger for mad og drikke under dine vagter samt mulighed for overnatning i et roligt område tæt på varme bade. What is not to like?

Vil du og dine venner være med på frivilligholdet?
Så tag dine venner under armen og kom i festivalstemning sammen med os, når vi samler en del af frivilligfællesskabet lørdag 29. marts kl. 12-15 i gården ved Mellemfolkeligt Samvirke på Fælledvej 12 i København N.
Her kan du møde forskellige frivilligteams der har plads til nye frivillige på deres hold, tilmelde dig og få afklaring på alle de spørgsmål du måtte have om at være frivillig på Roskilde Festival.

Du kan blive frivillig med dine venner ved at kontakte lederen af jeres ønskede hold.
I kan bo sammen i Volunteer Camping og mødes i Volunteers’ Village, hvor der venter en masse oplevelser kun for frivillige. I kan også svinge forbi vores tre Volunteer Hubs med afslappede loungeområder, gratis kaffe, te og saftevand.
Uanset om du tilmelder dig med vennerne eller alene, kan vi garantere, at du bliver del af et engageret hold og får masser af uforglemmelige oplevelser!

Roskilde Festival er 100 % non-profit, og din indsats som frivillig går direkte til at støtte gode formål.
Du kan være frivillig hos en af de 200 frivilligforeninger, som er med til at skabe Roskilde Festival, og på den måde støtte den enkelte forenings almennyttige formål.
Du kan også være frivillig hos Foreningen Roskilde Festival, hvor alt overskud går til at støtte unges trivsel gennem kunst og kultur.

Vores 30.000 frivillige løser vidt forskellige opgaver. Nogle bygger festivalbyen, imens andre skaber trygge rammer om de store oplevelser eller tilbereder de lækreste festivalmåltider.
Vores frivilligopslag er inddelt i kategorier, så du nemt kan finde det perfekte match for dig. Tilvælg kategorierne i toppen af siden.
Hvor får jeg mit armbånd? Hvor mange timer skal jeg engagere mig? Og hvor kan jeg sove?
Hvis det er din første gang som frivillig på Roskilde Festival, har du helt sikkert spørgsmål. Vi har samlet svarene her!